Vedtægter for Lokalrådet for Skælskør og omegn

Vedtaget på generalforsamlingen den 20. april 2017

§ 1.
Stk. 1. Det er lokalrådets mål at være samlende koordinerings- og kontaktorgan for områdets fælles interesser og at virke som talerør for Skælskørs udvikling som attraktivt bosætnings-, erhvervs- og turistområde i Slagelse Kommune. Endvidere er det formålet at være resultatsøgende bindeled mellem myndigheder, foreninger, virksomheder og borgere for derved at medvirke til at skabe det bredest mulige samarbejde om løsning af opgaver, der kan styrke initiativ og iværksætteri, samt udvikle værdier og aktiviteter af betydning for lokalområdet.

Stk. 2. Lokalrådet har endvidere til opgave at behandle spørgsmål af almen karakter rejst af borgerne, samt – i den udstrækning, det er muligt – at give områdets borgere en løbende orientering om lokalrådets virke via internettet og gennem lokale medier.

Stk. 3. Samarbejde med andre lokalråd.

§ 2.
Stk. 1. Lokalrådets generalforsamling afholdes hvert år inden den 30. april og indvarsles forud 3 uger før afholdelse. Eventuelle forslag til generalforsamlingen skal være fremsendt til formanden senest 10 dage før. Sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen opfordres borgere fra Skælskør-området til at stille op som lokalrådsmedlem, enten ved at tage kontakt til formanden eller ved at melde sig på selve generalforsamlingen.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Kassererens beretning/fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
  4. Indkomne forslag.
  5. Valg af lokalrådsmedlemmer og suppleanter.
  6. Valg af revisor.
  7. Eventuelt.

Stk. 2.
Borgere, samt repræsentanter for virksomheder, foreninger m.v. hjemmehørende i Skælskør-området, kan lade sig opstille eller stille forslag til valg på generalforsamlingen. Kandidater kan redegøre for deres synspunkter vedrørende tanker og planer for arbejde i lokalrådet.

§ 3.
Stk. 1. Lokalrådet består af 7 medlemmer. Hertil kommer 2 suppleanter samt 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Lokalrådets medlemmer vælges for en to-årig periode, således at 4 medlemmer er på valg i lige år og 3 medlemmer er på valg i ulige år. Suppleanter og revisorer vælges hvert år. Genvalg kan

Borgere, samt repræsentanter for virksomheder, foreninger m.v. hjemmehørende i Skælskør-

finde sted. Valg af lokalråd og suppleanter sker ved skriftlig afstemning. Antal navne, der skrives på stemmesedlen, skal være = antal ledige pladser i lokalrådet. Lokalrådsarbejdet er ulønnet.

Stk. 2. Lokalrådet konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer på førstkommende lokalrådsmøde og offentliggør posterne i medierne. Det tilstræbes, at formanden og næstformanden ikke kan være på valg samtidig.

§ 4.
Stk. 1. Det påhviler formanden at indkalde til lokalrådsmøde sidste uge i hver måned, undtaget juli måned, men i øvrigt efter behov. Indkaldelsen sker med mindst 4 dages varsel ved en dagsorden. Suppleanter kan indkaldes og har taleret, men ikke stemmeret. Forslag, der ønskes behandlet i lokalrådet, skal være indkommet senest 5 dage før mødets afholdelse. Der føres beslutningsprotokol ved hvert møde.

Stk. 2. Alle afgørelser i lokalrådet sker ved stemmeflertal, dog således at rådet kun er beslutningsdygtigt, når mindst 4 af dets medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed kan forslag genoptages ved næste møde. Ved genoptagelsen tæller formandens stemme dobbelt.

§ 5.
Stk. 1. Lokalrådets udgifter søges dækket på frivillig basis samt ved evt. tilskud fra kommunen og regionen m.fl.

Stk. 2. Lokalrådets regnskab følger kalenderåret. Det reviderede regnskab fremlægges på generalforsamlingen i april måned. Kassereren er endvidere pligtig, efter anmodning, at give orientering om foreningens økonomi på ordinært og evt. ekstraordinært indkaldt lokalrådsmøde. Stk. 3. Formanden, næstformanden og kassereren er tegningsberettigede for lokalrådet, heraf 2 af personerne i forening.

§ 6.
Stk. 1. Lokalrådet har pligt til at indkalde til ekstraordinært borgermøde på skriftlig begæring fra mindst 20 borgere. Dette gøres senest en måned fra begæringens modtagelse. En sag kan henlægges til afgørelse på et borgermøde, hvis mindst 4 lokalrådsmedlemmer kræver det.

§ 7.
Vedtægtsændringer skal forelægges på den årlige generalforsamling og kan vedtages, hvis et flertal på mindst 3⁄4 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for.

§ 8.
Stk. 1. Lokalrådet kan opløse sig selv ved en forud varslet begæring fra mindst 4 lokalrådsmedlemmer. Opløsningen skal ske på en generalforsamling.

Stk. 2. Et borgermøde kan opløse lokalrådet, når 3⁄4 af de fremmødte stemmer for ved første møde og med simpelt flertal af de fremmødte på et efterfølgende møde, som i så fald varsles til afholdelse to uger efter første møde.

Stk. 3. Ved lokalrådets opløsning træffes der beslutning om anvendelse af evt. opsparet formue. Anvendelsen kan alene ske til almennyttige formål i lokalområdet.